Vi driver virksomheden Luksusfælden.dk, der nu har eksisteret i mere end 7 år, og nu synes vi, det var tid til at få ændret hjemmesiden, således at den i højere grad er i overensstemmelse med tiden.
Hos Luksusfælden.dk hjælper vi folk på samme måde som hos AktivFinans ved at forvandle økonomiske problemer til holdbare langsigtede løsninger, hvad enten kundens problemer skyldes:
- Skilsmisse
- Arbejdsløshed
- Udløb af afdragsfrie lån
- Ejendom solgt med tab
- Eller noget helt andet
Vi er et stærkt hold af specialiserede rådgivere og vores ekspertise rækker langt.
Vi har allerede skabt mange succeshistorier i vores daglige arbejde med gældsramte personer – og vi vil gerne skabe flere gode historier.
Vi tager altid afsæt i kundens konkrete situation og skræddersyr en løsning, som er holdbar for kunden.
Det kan fx at være, at
- udarbejde et gældsoverblik
- fjerne det psykologiske pres
- udarbejde nuværende og fremtidigt budget
- tage al kontakt og forhandlinger med banker og andre kreditorer
- klæde kunden på til selv at kunne håndtere sin økonomi fremadrettet
- rådgive kunden omkring køb og salg af ejendom
- samt øvrig finansieringsrådgivning
Et forløb vil typisk tage udgangspunkt i en samtale på en times tid enten hos kunden, hos os eller pr. telefon, og ud fra denne samtale aftaler vi nærmere, hvilke papirer vi har brug for at komme videre. Når vi har modtaget de nødvendige papirer, lægger vi sammen med kunden en plan for det videre forløb.
Det er vanskeligt at sige noget om tidsforløbet, idet sagerne er meget forskellige, og i de fleste tilfælde vil der være behov for kontakt med andre (banker, advokater, realkredit- institutter m.v.), og vi vil derfor være afhængige af, hvor hurtigt de arbejder.
På denne side, kan du se hvilke opgaver, vi tidligere har løst, og hvad det har kostet.
Du er velkommen til at kontakte os for et uforpligtende møde.
Ring til os på tlf. 2970 6655, så vi kan aftale nærmere eller benyt vores kontaktformular.
Med venlig hilsen
Flemming Thorslund
Indehaver